Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

messehagel

Oprindelig forfatter KOtto Seneste forfatter Redaktionen

Hvid messehagel, Grundtvigskirken i Esbjerg, 1994.

Hvid messehagel, Grundtvigskirken i Esbjerg, 1994.

/@api/deki/files/19599/=ud_a_14178.mp3?revision=1

messehagel, (lat. casula), den overklædning, præsten bruger foran alteret under gudstjenesten i folkekirken; se liturgiske klæder.

Messehaglen har sin oprindelse i antikkens dagligdragt, som en kappe båret over en kjortel. I de første tusind år af kirkens historie var hvid den væsentligste farve i tekstilerne.

De liturgiske farver, som blev udviklet i middelalderen, benyttedes til andre kirketekstiler, men blev ikke brugt konsekvent på messehaglerne herhjemme. Længe var sorte og røde hagler de eneste, og i en lang periode – fra 1841 til 1923 – var hagler af rødt fløjl med guldbroderet rygkors anbefalet til brug i de danske kirker. Først herefter fulgte en periode, hvor de liturgiske farver også blev benyttet på messehagler.

De fire liturgiske farver, Skjoldhøj Kirkes messehagler 1987-90.

De fire liturgiske farver, Skjoldhøj Kirkes messehagler 1987-90.

Messehaglens grundsnit har også ændret sig – fra den stramt opbyggede skjoldhagel til den blødt foldede gotiske hagel.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Knud Ottosen: messehagel i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=124560