Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

konfession

Oprindelig forfatter PN-H Seneste forfatter Redaktionen

konfession, (af lat. confessio 'tilståelse, bekendelse', af confiteri, af kon- og fateri 'bekende'), teologisk betegnelse for trosbekendelse og bekendelsesskrift, fx Confessio Augustana, samt konfessionskirke.

Konfessionskirker opstod som resultat af Reformationen i 1500-t., og konfession bruges siden da om et helt kirkesamfund (fx den romersk-katolske kirke, de ortodokse kirker, de lutherske kirker, de reformerte kirker) i betoningen af dets forskellighed fra andre mht. lære, forfatning, fromhed, gudstjeneste osv. I overensstemmelse hermed er konfessionskundskab læren om kristenhedens konfessioner eller kirkesamfund med særligt henblik på ligheder og forskelle. Se også trosbekendelser.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peder Nørgaard-Højen: konfession i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=108925