Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Det Danske Bibelselskab

Oprindelig forfatter FelO Seneste forfatter Redaktionen

Det Danske Bibelselskab, Bibelselskabet, stiftet i 1814 på initiativ af skotten Ebenezer Henderson. Bibelselskabets virksomhed gjorde Bibelen til folkeeje i Danmark. Bibelforeninger oprettedes mange steder, og med dem fik foreningsarbejdet hjemsted i den danske kirke. Det Danske Bibelselskab, som har adresse i København og til daglig ledes af en generalsekretær, er en vigtig faktor i dansk kirkeliv. Det er ansvarligt for udgivelsen af den autoriserede danske bibel.

Den nugældende danske oversættelse af Bibelen, der er autoriseret af dronning Margrethe 2., blev efter udgivelsen 8.11.1992 årets "bestseller" på bogmarkedet.

Annonce

Det Danske Bibelselskab er siden 1946 tilsluttet De Forenede Bibelselskabers internationale samarbejde; se også bibelselskaber.

Bibelselskabets hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Felix Olafsson: Det Danske Bibelselskab i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=61672