Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

tempel

Oprindelig forfatter AWGe Seneste forfatter Redaktionen

Tempel. Det græske tempel ved Kap Sunion på det sydøstlige Attika er opført i midten af 400-t. f.Kr. Som det ofte er tilfældet med antikke templer, er indgangen østvendt; fotografi fra 2004.

Tempel. Det græske tempel ved Kap Sunion på det sydøstlige Attika er opført i midten af 400-t. f.Kr. Som det ofte er tilfældet med antikke templer, er indgangen østvendt; fotografi fra 2004.

tempel, (af lat. templum 'udskilt og afgrænset rum, helligt område, tempel' muligvis beslægtet med gr. temenos), bygning, som er indviet til en eller flere guder eller guddomme, huser alter, kultredskaber samt billeder og statuer af guden eller guderne og danner rammen om ritualer og ceremonier. Et tempel kan være meget beskedent, men ofte er templer store, kunstfærdigt udformede bygningsværker. Der kan være tale om hele tempelbyer eller -områder, hvor en række templer og helligdomme for flere guder findes.

Kristne kirker, muslimske moskéer og jødiske synagoger er nærtbeslægtede med templer. Der kan være tale om lignende symbolik og monumentalisme og religiøse og sociale funktioner. Men bl.a. med baggrund i den vægt, de lægger på menighedsaktivitet og ord-gudstjenester, bruger de tre religioner andre betegnelser for deres religiøse bygninger.

Et tempel er først og fremmest gudernes bolig. Guderne forestilles at tage ophold i statuerne eller i rummene, hvor præster eller tilbedere udfører ofre og andre tjenester, eller hvor de modtager drømme, visioner eller budskaber fra guderne. Templets symbolik er afhængig af religionens kosmologi. Det afspejler ofte kosmos som et imago mundi, et billede af verden, som guderne har skabt den. Det kan også være symbol på verdensmidten, der fungerer som bindeled mellem himlen, Jorden og underverdenen. Ved at være bygget på et bjerg (som i Kina) eller en høj (som i Rom og Mesoamerika), i nærheden af et stort træ (som i Indien) eller i form af et tårn (som i Babylon) legemliggør templet axis mundi, verdensaksen. Templet kan også afspejle bevidsthedsstadier som fx buddhistiske templer og stupaer. Det kan afspejle skabergudens krop, eller det kan gengive de paradisiske haver.

Annonce

Et tempel spiller en afgørende rolle i det omgivende samfund. Religionens samfundsidealer afspejles i tempelhierarkiet og dets familiemæssige og politiske relationer. Præsterne står som arbejdsgivere for personale erhvervet i lokalsamfundet. Templet opsøges af mennesker med åndelige og legemlige problemer; det er stedet, hvor der spås om stort og småt, hvor der helbredes og beskyttes, og hvor der fordømmes og forbandes. Af taknemmelighed eller af frygt betaler man sin skat eller lægger sine offergaver eller sin arbejdskraft for at holde templet ved lige.

Tempelarkitektur har fået meget forskellig udformning til forskellige tider og i forskellige dele af verden. Vedr. tempelarkitektur i oldtidens kulturer i Mellemøsten og omkring Middelhavet, se arkitekturafsnittene i artiklerne Babylonien, Egypten i oldtiden, Grækenland i oldtiden (hvor der gøres rede for forskellige bygningstyper som ante og dipteros), etruskere og Romerriget. Vedr. tempelarkitektur i Mellem- og Sydamerika, se fx arkitekturafsnittene i artiklerne aztekere og inkaer. Vedr. tempelarkitektur i Syd- og Østasien, se fx arkitekturafsnittene i artiklerne Indien, Nepal, Cambodja, Kina og Japan.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Armin W. Geertz: tempel i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=170687