Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

renselse

Oprindelig forfatter FSte Seneste forfatter Redaktionen

renselse, rituel adskillelse af rent og urent. Inden for alle religioner iagttager man ved mødet med det hellige en række regler, fx før besøg i helligdommen, før bøn, før indvielse, før helligdag eller i forbindelse med en bestemt periode. Renselsen kan gælde personen selv, der vasker sig (fx muslimen før bøn) eller bader (bad, hamam) eller som hos mange indianere går i svedehytte; den kristne bod er ligeledes en form for renselse. Den kan også gælde hellige genstande, fx gudebilleder, eller bygninger; et radikalt eksempel er udskiftningen af den centrale træbygning i Ise-helligdommen i Japan hvert 20. år. Overgangsriter indebærer en renselse og en efterfølgende placering i en ny social status.

Det urene kan være knyttet til sygdom (fx spedalskhed), blod, lig, bestemt føde. I jødedom og islam er udviklet hele lovkomplekser vedr. tilladt og ikke tilladt føde og vedr. blod, herunder kvinders menstruations- og barselsperioder; rudimenter heraf kendes i kristen tradition, se fx kirkegangskone. Også hele samfundssystemer kan være bygget på hårfin adskillelse af rent og urent, fx det klassiske indiske kastesystem.

Jesus protesterede imod renselsestankens udvendighed og dermed også imod det sociale hierarki, idet han i særlig grad tog sig af de "urene": de fattige, de udstødte, de syge, kvinderne i deres tabuerede kønsrolle. Det urene kan kun komme fra menneskets indre, dets hjerte, mente han.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: renselse i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=150302