Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Helvede

Oprindelig forfatter KiNi Seneste forfatter Redaktionen

Helvede. På det gyldne alter fra Ølst Kirke sydøst for Randers anskueliggøres Kristi nedfart til Helvede i to af alterets billedfelter. Her udfrier Frelseren Adam og Eva af dødsriget ved at gribe dem ved hånden; bag dem følger Johannes Døber. Alteret stammer fra 1100-t.s slutning; det befinder sig på Nationalmuseet.

Helvede. På det gyldne alter fra Ølst Kirke sydøst for Randers anskueliggøres Kristi nedfart til Helvede i to af alterets billedfelter. Her udfrier Frelseren Adam og Eva af dødsriget ved at gribe dem ved hånden; bag dem følger Johannes Døber. Alteret stammer fra 1100-t.s slutning; det befinder sig på Nationalmuseet.

I Det Gamle Testamente er dødsriget (hebr. sheol) beskrevet som et sted, hvor de døde fører en skyggetilværelse (se grækernes Hades). Ved siden af dette udvikledes i senjødedommen og Det Nye Testamente tanken om et straffested. Det omtales som Gehenna eller Hinnoms dal ved Jerusalem, som var den lokale gravplads. Ifølge profeten Jeremias skulle Hinnoms dal fyldes med lig som straf, fordi hans landsmænd bragte menneskeofre (Jer. 7,30ff); dette er formentlig baggrunden for, at Gehenna efterhånden kan bruges som betegnelse for et sted, hvor de døde straffes. I Helvede er der en uudslukkelig ild (Mark. 9,42-49). Det er denne straffende ild, der omtales i beskrivelsen af verdensdommen, hvor de forbandede sendes "til den evige ild, som er bestemt for Djævelen og hans engle" (Matth. 25,41), jf. Joh.Åb., kap. 20, hvor Djævelen styrtes i ildsøen. Heraf udvikledes den middelalderlige forestilling om Helvede (ital. inferno), der fx kan aflæses i mange kalkmalerier, og om Skærsilden.

Ved siden af forestillingerne om ilden findes tanken om straffestedet som et uendeligt mørke (Matth. 8,12). Ifølge den apostolske trosbekendelse har Jesus mellem død og opstandelse besøgt de døde ("nedfaren til Dødsriget", dvs. Helvede). Nedfarten til dødsriget er blevet forstået som Kristi udfrielse af fangerne i Helvede, fx i Grundtvigs gendigtning af et oldengelsk kvad, "I kvæld blev der banket på Helvedes port" (1837; optrykt i Højskolesangbogen).

Ordet Helvede kommer af Hel 'dødsriget, dødsgudinden' og gammeldansk witi 'straf', dvs. 'straffen i dødsriget'.

Helvede. Kalkmalerierne i Mørkøv Kirke i Nordvestsjælland er udført ca. 1460-80 af Isefjordsværkstedet. På en hvælvkappe findes denne fremstilling af Helvedes gloende gab. Konge og bisp er blandt de nøgne mennesker, som en grinende djævel trækker ind i luerne, hvor der sidder en konge i forvejen. Forneden tv. køres en nøgen kvinde i trillebør, mens en anden rides og piskes af en djævel. I bogstaveligste forstand udbasuneres de fordømtes grumme skæbne for kirkens menighed.

Helvede. Kalkmalerierne i Mørkøv Kirke i Nordvestsjælland er udført ca. 1460-80 af Isefjordsværkstedet. På en hvælvkappe findes denne fremstilling af Helvedes gloende gab. Konge og bisp er blandt de nøgne mennesker, som en grinende djævel trækker ind i luerne, hvor der sidder en konge i forvejen. Forneden tv. køres en nøgen kvinde i trillebør, mens en anden rides og piskes af en djævel. I bogstaveligste forstand udbasuneres de fordømtes grumme skæbne for kirkens menighed.

I protestantisk teologi har Helvede aldrig været et selvstændigt tema og er ikke blevet tolket som et fysisk sted. Helvede forstås som det at vide sig i Guds nærhed og dog forladt af Gud.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kirsten Nielsen: Helvede i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 6. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=90388