Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Roberto Bellarmino

Oprindelig forfatter Lyby Seneste forfatter Redaktionen

Roberto Bellarmino, 1542-1621, italiensk katolsk teolog og polemiker. Efter at være indtrådt i jesuiterordenen i 1560 studerede han filosofi, litteratur og teologi. Som professor i Leuven fra 1570 skaffede han sig grundigt kendskab til reformatorernes skrifter; fra 1576 var han professor i kontroversteologi i Rom. Bellarmino blev i 1599 kardinal og i 1602 ærkebiskop af Capua. To gange var han på tale som kandidat til pavestolen. Hans Disputationes (1583-93) blev grundlag og inspiration for katolsk polemik mod protestantismen i mere end 300 år. Hans lille katekismus (1597) er oversat til 56 sprog. I 1930 blev Bellarmino efter flere forsøg helgenkåret.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Thorkild C. Lyby: Roberto Bellarmino i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=45501