• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

evangelium

Oprindelig forfatter NHyl Seneste forfatter Redaktionen

evangelium, glædesbudskab, budskabet om Kristus og gudsriget, dvs. den kristne forkyndelse, fra 200-t. brugt om de fire første skrifter i Det Nye Testamente. Evangeliet er Guds evangelium; det forkyndes af mennesker, ikke til efterretning, men til tro.

I Bibelen er det først i Det Nye Testamente, at ordet får et religiøst indhold og bruges i bestemt form: Evangeliet om Gud, om Guds nåde, om riget, om end Paulus kan gengive Es. 52,7 med ordene: "Hvor herligt lyder fodtrinene af dem, der bringer godt budskab!" (Rom. 10,15). På trods af Matth. 11,5 og Luk. 7,22 er det ikke sikkert, at Jesus selv har brugt ordet, og hvis han har, da næppe om sin egen forkyndelse, men snarere om Guds riges snarlige komme.

Evangelist. Billedhuggeren Anne Marie Carl Nielsen har udført reliefferne til de tre bronzeporte i Ribe Domkirke. Den ene af dem, Løveporten fra 1904, udsmykkede hun med de fire evangelistsymboler, som vind og vejr har irret.

Evangelist. Billedhuggeren Anne Marie Carl Nielsen har udført reliefferne til de tre bronzeporte i Ribe Domkirke. Den ene af dem, Løveporten fra 1904, udsmykkede hun med de fire evangelistsymboler, som vind og vejr har irret.

Meget tidligt er evangelium blevet den tekniske betegnelse for indholdet af den kristne forkyndelse. Paulus havde som hedningeapostel bragt de menigheder, han grundlagde, Guds evangelium om Jesus Kristus, dvs. at evangeliet havde sin oprindelse hos Gud, om end det blev forkyndt af mennesker, og handlede om Jesus Kristus, hans død og opstandelse. I sine breve kan Paulus skrive om det forkyndte evangelium og minde om dets indhold og betydning, men foregiver ikke at bringe noget evangelium; det må ifølge sagens natur være mundtligt. Hvis evangeliet er Guds ord, så er Paulus' breve ikke Guds ord.

Annonce

Ordet evangelium kommer fra latin, af græsk euangelion 'glædesbudskab', af eu- og afledn. af angelos 'budbringer'.

Det ældste evangelieskrift, Markusevangeliet, indledes med ordene: "Begyndelsen på evangeliet om Jesus Kristus, Guds søn". Men selv ikke her er det sikkert, at evangelium betegner evangelieskrift i betydningen: "Her begynder evangeliet om Jesus Kristus". Snarere betyder det, at begyndelsen til det gode budskab om Jesus udgøres af det, der berettes om Johannes Døber i Mark. 1,2-8. Det viser dog samtidig, at evangelium efter sin betydning nærmer sig en beretning om Jesus; dette indtryk bekræftes bl.a. af Mark. 14,9 om kvinden, der salvede Jesus: "Hvor som helst i hele verden evangeliet prædikes, skal også det, hun har gjort, fortælles til minde om hende". Men det er først omkring år 150, at evangelium hos de ældste kirkefædre entydigt betyder evangelieskrift og kan bruges i flertal om evangelierne i litterær forstand.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Hyldahl: evangelium i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=73309