Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Peter

Oprindelige forfattere EKMa og NHyl Seneste forfatter Redaktionen

Peter, (lat. Petrus), opr. Simon, 1. årh. e.Kr., søn af Jonas eller Johannes, if. NT førstemanden blandt Jesu tolv disciple og senere blandt apostlene. I evangelierne optræder han fx ofte som talsmand for disciplene over for Jesus (fx Mark. 8,32; 9,5).

Ligesom broderen Andreas var Peter (dvs. Simon) oprindelig fisker i Galilæa, men blev kaldet af Jesus til at forlade sit arbejde og give sig i følge med ham (Mark. 1,16-20); navnet Peter (aramæisk Kefas, 'klippe') fik han muligvis ved den lejlighed (Joh. 1,42; Matth. dog 16,18: "og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke"). I de synoptiske evangelier (Matth., Mark. og Luk.) er Peter den første, der bekender Jesus som Messias. Alle fire evangelier fortæller om Peters tre gange gentagne fornægtelse af Jesus, som Jesus selv havde forudsagt ("før hanen galer, vil du fornægte mig tre gange", Matth. 26,34).

Ifølge overleveringen (Luk. 24,34; 1.Kor. 15,5) var Peter den første, for hvem den opstandne Jesus viste sig. Formodentlig har Peter spillet en central rolle i samlingen og grundlæggelsen af den ældste menighed i Jerusalem, hvis leder han i en årrække var (Ap.G. 2-12). Også Paulus kom til at kende Peter personligt (Gal. 1,18-19), og den aftale synes tidligt at være indgået mellem dem, at Peter skulle være jødernes apostel og Paulus hedningenes (jf. Gal. 2,7-8). Det kom en overgang til et brud og åbent opgør mellem Peter og Paulus i Antiochia, Syriens hovedstad (Gal. 2,11ff.), men det har næppe været så definitivt, som man ofte har hævdet.

Annonce

Som apostel var Peter vidt berejst, og han havde sin kone med på rejserne (1.Kor. 9,5; jf. Mark. 1,29-31). Ifølge Joh. 21,15ff. forudsagde den opstandne Jesus Peters senere martyrdød; den fandt ifølge traditionen sted under kejser Nero ca. 65 i Rom, hvor han skal være blevet leder af den romerske menighed og ifølge den romersk-katolske opfattelse den første pave.

Han skal være blevet begravet, hvor Peterskirken nu ligger; udgravningerne under kirken kan dog næppe tolkes som en entydig bekræftelse herpå. Ifølge traditionen blev han efter eget forlangende korsfæstet med hovedet nedad, idet han ikke anså sig værdig til at blive henrettet på samme måde som Jesus (peterskors).

Ingen af de to Petersbreve i NT kan føres tilbage til Peter; de vidner derimod om den store anseelse, han nød i vide kredse. Især 1.Pet. viser påvirkning fra de paulinske breve; desuden giver dæknavnet Babylon, dvs. Rom (1.Pet. 5,13), kun mening efter Jerusalems og templets fald i 70.

I billedkunsten er Peter normalt fremstillet med en eller to nøgler. Hermed sigtes til Jesu ord til Peter: "Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene" (Matth. 16,19); se også nøglemagt.

Folketro

Apostlen Peters popularitet i middelalderens fromhedsliv understreges ikke kun af, at han fejredes hele tre gange i løbet af kirkeåret, nemlig 22/2, 29/6 og 1/8, men også derved, at der er knyttet megen folkelig overlevering til ham, vejrvarsler, bønner og trylleformler. Desuden findes en frodig flora af eventyr og historier om ham, enten i hans rolle som himmeriges portner, eller om dengang han vandrede sammen med Vorherre på Jorden. Mange af de ofte muntre historier om Sankt Peter som portner fortælles stadig.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Eske K. Mathiesen, Niels Hyldahl: Peter i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=141208