• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Balder

Oprindelig forfatter CJen Seneste forfatter Redaktionen

Balder. Den uskyldsrene gud Balder, der ved Lokes snedige hjælp dræbes af sin blinde bror Høder. Tegning af Constantin Hansen, 1854.

Balder. Den uskyldsrene gud Balder, der ved Lokes snedige hjælp dræbes af sin blinde bror Høder. Tegning af Constantin Hansen, 1854.

Balder, gud i den nordiske mytologi; søn af Odin og Frigg, gift med Nanna. Fortællingerne om Balder koncentrerer sig om hans død.

Snorre fortæller i sin Edda, hvordan den smukke og gode Balder drømmer onde drømme om sit liv, og hans mor Frigg tager alverden, på nær den ubetydelige mistelten, i ed på ikke at ville skade Balder. Under gudernes leg arrangerer Loke, at den blinde Høder skyder sin bror Balder med en pil af misteltenen. Gudernes forsøg på at hente Balder tilbage fra dødsriget Hel mislykkes, da Tøk (den forklædte Loke) som den eneste i verden græder tørre tårer over Balders død. Brodermordet på Balder indvarsler Ragnarok, men efter Ragnarok vil Balder komme igen, forsonet med Høder.

Myten om Balders død har givet anledning til forskellige tolkninger. Den er blevet opfattet som teksten til en initiationsrite for unge krigere, der opnår krigerstatus gennem symbolsk drab. Andre har sat den i forbindelse med frugtbarhedskult: Balder dør og genopstår, ligesom vegetationen gør det efterår og forår. Atter andre har påpeget Kristusligheden: Balder som den uskyldigt lidende gud. Endelig er myten tolket ud fra en "syndebukteori": Balder har været offer for kollektiv vold i en social krisesituation.

Balder. Guldbrakteat fra ca. 500 e.Kr., fundet ved Fakse i 1844; diameter 27 mm. I midten står Balder med misteltenen i brystet, bag ham Odin med sit spyd og til venstre Loke. Optrinet foregår på en tribune med en alteragtig pæl. Over Odin anes en fugl, nederst to dæmoniske væsener i øgleskikkelse. Motivet er en bevidst nordisk omtolkning af fremstillinger på romerske medaljoner fra 300-t., hvor det er kejseren, der står i midten; han hyldes af den vingede sejrsgudinde Victoria, der rækker ham en krans, og bag kejseren står krigsguden Mars med sit spyd.

Balder. Guldbrakteat fra ca. 500 e.Kr., fundet ved Fakse i 1844; diameter 27 mm. I midten står Balder med misteltenen i brystet, bag ham Odin med sit spyd og til venstre Loke. Optrinet foregår på en tribune med en alteragtig pæl. Over Odin anes en fugl, nederst to dæmoniske væsener i øgleskikkelse. Motivet er en bevidst nordisk omtolkning af fremstillinger på romerske medaljoner fra 300-t., hvor det er kejseren, der står i midten; han hyldes af den vingede sejrsgudinde Victoria, der rækker ham en krans, og bag kejseren står krigsguden Mars med sit spyd.

Baldermyten har været udnyttet særdeles forskelligt og frit i dansk litteratur og kunst. Allerede Saxo tegner i Danmarkskrøniken Gesta Danorum (ca. 1200) et helt andet, noget usympatisk portræt af Balder end Snorre. Saxos fremstilling er grundlaget for Johannes Ewalds "heroiske syngespil" Balders Død (1773, 1775), der fokuserer på en tragisk elskovstrekant; i 1779 komponerede Johan Ernst Hartmann (d.æ.) musikken til Ewalds syngestykke. I Adam Oehlenschlägers "mythologiske sørgespil" Baldur hin Gode (1807) er Balder derimod ekstremt god, men i skæbnens vold.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claus Jensen: Balder i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=43393