Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

liturgi

Oprindelig forfatter EHar Seneste forfatter Redaktionen

liturgi, i kristendommen gudstjenestens ritual. En egentlig fælles liturgi findes ikke beskrevet i NT, men mange tekster (især fadervor og indstiftelsesordene) er udtryk for en urkristen liturgisk praksis.

Ordet liturgi kommer via middelalderlatin liturgia fra græsk leiturgia 'tjenesteydelse over for folket', senere generelt om offentlig tjeneste, herunder gudstjeneste, afledt af leos, laos 'folk' og ergon 'arbejde'.

De ældste liturgier i oldkirken findes i 1.Klemensbrev (96), i Didache (beg. af 100-t.) og hos Justinus Martyr (ca. 150). Den første samlede liturgi stammer fra den romerske presbyter Hippolytos (ca. 215).

I de følgende århundreder udvikledes forskellige lokale liturgier, der førte frem til den græske kirkes to vigtigste, Chrysostomos-liturgien og den mere omfattende Basilios-liturgi, der er fra 600- og 700-t.

I den vestlige kirke blev en del lokale liturgier (de såkaldte gallikanske liturgier) efterhånden fortrængt af den romerske messe, der for lange tider blev lagt fast i Missale Romanum (1570), den romersk-katolske kirkes fælles liturgi. De protestantiske kirkers liturgier viser større lokale og nationale forskelligheder og er affattet på nationalsprogene.

Annonce

Det gælder Martin Luthers Deutsche Messe (1526), den engelske Book of Common Prayer (1549/1662) og de danske ritualbøger Kirkeordinansen (latin 1537, dansk 1539), Kirkeritualet (1685), Ritualbogen (1912) og Gudstjenesteordningen (1992).

Den moderne liturgiske fornyelse har endvidere fundet sit udtryk i 2. Vatikankoncils liturgikonstitution (1963), udmøntet i messereformen fra 1969, der også indførte modersmålet som mulighed, og i den økumeniske Limaliturgi fra 1982.

Den, der leder eller udfører ritualet, kaldes en liturg; det er som regel en præst, men også lægfolk kan have liturgiske funktioner.

For begrebets betydning i oldtidens Grækenland, se her.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Eberhard Harbsmeier: liturgi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=117596