Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ave Maria

Oprindelig forfatter J-PDu Seneste forfatter Redaktionen

Ave Maria, (lat. 'Hil dig, Maria'), katolsk bøn til jomfru Maria. Den var oprindelig kun sammensat af de hilsener, som hun fik af ærkeenglen Gabriel og af sin slægtning Elisabeth, Johannes Døberens mor (Luk. 1,28 og 42). Ave Maria er blevet anvendt i gudstjenesten siden 400-t. Privat brug blev først udbredt i 1400-t., især som en del af rosenkransen; samtidig blev slutningen tilføjet: "Hellige Maria, Guds Moder, bed for os syndere, nu og i vor dødstime. Amen."

Bønnen Ave Maria er i århundredernes løb blevet tolket musikalsk på talløse måder fra den enstemmige gregorianske sang til flerstemmige udsættelser inden for forskellige stilretninger.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jean-Pierre Duclos: Ave Maria i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=42472