Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

sværdriddere

Oprindelig forfatter Selch Seneste forfatter Marie-Louise Hammer

Sværdriddere. Den hvide ordensdragt skyldtes bl.a. slægtskabet med cistercienserne. Men den hvide farve symboliserede overalt i kirkelig symbolik renhed, ligesom korsets og sværdets røde farve var blodets farve, i kirkelig symbolik Kristi blod.

Sværdriddere. Den hvide ordensdragt skyldtes bl.a. slægtskabet med cistercienserne. Men den hvide farve symboliserede overalt i kirkelig symbolik renhed, ligesom korsets og sværdets røde farve var blodets farve, i kirkelig symbolik Kristi blod.

sværdriddere, ridderorden i det baltiske område; den havde taget navn efter det påsyede røde sværd og kors på den hvide ordensdragt. Ordenen blev grundlagt i Livland i 1202 og to år senere godkendt af paven. Omfattende erobringer i Estland og Livland gav ordenen betydelige landområder i hænde. I 1236 blev ordenen imidlertid næsten fuldstændig udslettet i et slag mod esterne, hvorefter de overlevende blev optaget i Den Tyske Orden.

Sværdriddernes ordensregel var overtaget fra Tempelridderne med de generelle løfter om fattigdom, kyskhed og lydighed foruden et særligt løfte om at ville kæmpe mod hedningerne. I spidsen for ordenens riddere, tjenende brødre og ordenspræster stod en mester (magister superior), der også stod i spidsen for hele det livlandske hæropbud samt anførte hæren i kamp.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carsten Selch Jensen: sværdriddere i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=167867