• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

karteusere

Oprindelig forfatter TNyb Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/14587/=ud_a_16163.mp3?revision=3

Karteusere. Ordenen anlagde den hvide ordensfarve vha. ufarvet uld som tegn på fattigdom og beskedenhed. Dragtens mest særprægede kendetegn er forbindelsesstykket mellem skapularets (skulderslagets) for- og bagstykke. Det havde alene den praktiske funktion, at skapularet skulle genere mindst muligt under markarbejdet.

Karteusere. Ordenen anlagde den hvide ordensfarve vha. ufarvet uld som tegn på fattigdom og beskedenhed. Dragtens mest særprægede kendetegn er forbindelsesstykket mellem skapularets (skulderslagets) for- og bagstykke. Det havde alene den praktiske funktion, at skapularet skulle genere mindst muligt under markarbejdet.

karteusere, eneboermunke, der i ca. 1085 forsamledes i Chartreuse i Sydfrankrig omkring Bruno fra Köln. Deres ordensregel stammer fra 1127 og blev paveligt bekræftet i 1133. Med klostret La Grande Chartreuse som udgangspunkt voksede karteuserordenen langsomt og støt og havde i 1300-t. mere end 100 klostre over hele Europa.

Munkene synger tidebønner i fællesskab omkring midnat alle årets dage, tilsvarende synges messe og vesper; de øvrige tidebønner bedes af hver enkelt munk i hans celle. Der spises kun vegetarisk kost, og munkene udfører ikke opgaver uden for klostret. De er endvidere forpligtede på tavshed, den ugentlige rekreation om søndagen undtaget. Flere karteusere er kendt som fremragende forfattere af asketiske og teologiske skrifter, fx Dionysius Karteuseren (1402-71).

Karteuserordenen vandt, til trods for to tilløb, ikke fodfæste i Danmark, men i Sverige grundlagdes 1494 klostret Mariefred syd for Stockholm; det nedlagdes i 1525. Karteuserne, som er den mest konsekvente eneboerorden i den katolske kirke, havde betydelig tilbagegang under Reformationen og i Napoleonstiden. Siden 1140'erne har enkelte nonneklostre tilhørt ordenen, dog med en mindre udpræget eneboerkarakter.

Annonce

Den tyske filminstruktør Philip Gröning (f. 1959) frigav i 2005 dokumentarfilmen Die Große Stille (Den store stilhed), som skildrer livet i La Grande Chartreuse. Før Philip Gröning fik den endelige tilladelse fra klostret, havde han ventet på svar i 16 år. Betingelserne var bl.a., at Gröning boede i klostret sammen med munkene et halvt år og optog filmen alene. I filmen høres ingen andre lyde end munkenes skridt, bøn og messe. Og en enkelt kat. Filmen har modtaget talrige priser.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Tore Nyberg: karteusere i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=104546