Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

johannitere

Oprindelig forfatter TNyb Seneste forfatter Redaktionen

De forskellige hospitalsordeners dragt har lignet hinanden i snittet; det var de karakteristiske skuldermærker på kappen, der først og fremmest adskilte dem fra hinanden. Johanniternes kappe var sort og forsynet med det hvide, ligearmede kors med de splittede ender, malteserkorset.

De forskellige hospitalsordeners dragt har lignet hinanden i snittet; det var de karakteristiske skuldermærker på kappen, der først og fremmest adskilte dem fra hinanden. Johanniternes kappe var sort og forsynet med det hvide, ligearmede kors med de splittede ender, malteserkorset.

johannitere, gejstlig ridderorden. Johanniterne var oprindelig en hospitalsorden, der blev grundlagt i Jerusalem med udgangspunkt i Skt. Johannes Døberens Hospital, hvis tidligste kendte dokumenter stammer fra 1113.

Til et broderskab af sygehjælpere i pilgrimmes tjeneste og dets præster sluttede sig ugifte riddere med opgaven at forsvare først Hospitalet, snart derefter som tempelridderne kongeriget Jerusalem mod de vantro, i dette tilfælde muslimerne. De ugifte riddere aflagde munkeløfte om at ville følge Augustinerreglen sammen med de i 1154 paveligt godkendte statutter, og de blev på få årtier de egentligt førende inden for ordenen, anført af en grand maître (stormester).

Ved deres kampe i åben strid og med deres stærke borganlæg udviklede ridderne den nyeste angrebs- og forsvarstaktik. Til forvaltning af det gods, der efterhånden i betydelig mængde blev stiftet over hele Europa, oprettedes priorater med præster og brødre. Ridderne samledes i ordenens centrum, som indtil 1187 var Jerusalem, 1187-1291 Akko, derefter Cypern indtil 1309, da Rhodos erobredes og blev hovedsæde for ordenen, der nu udgjorde den stærkeste flådemagt i det østlige Middelhav.

Annonce

Ved opløsningen i 1311 af Tempelherreordenen kom store dele af dens besiddelser i johanniternes eje. Efter tabet i 1522 af Rhodos til tyrkerne blev Malta 1530-1798 hovedsæde for den katolske del af ordenen, nu som en suveræn stat. Dens medlemmer bærer derfor navnet malteserriddere (se Malteserordenen), hvorimod johannitere i dag er navnet på den protestantiske gren.

Johanniterne kom til Danmark med grundlæggelsen i ca. 1164 af Antvorskov Kloster. Klostret, som blev stiftet af Valdemar 1. den Store og ærkebiskop Eskil, blev ordenens hovedsæde i Norden; danske huse fandtes bl.a. i Odense, Horsens, Ribe og Dueholm på Mors.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Tore Nyberg: johannitere i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=101681