• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

dominikanere

Oprindelig forfatter KVJ Seneste forfatter Redaktionen

Dominikanere. Den lange, hvide klædning med skapular (skulderslag) var inspireret af præmonstratensernes ordensdragt. Den sorte kappe, som gav dem tilnavnet sortebrødre, var dragtens overtøj og blev kun båret udendørs. Strømper og sko var obligatoriske for at adskille dem fra sværmeriske asketer.

Dominikanere. Den lange, hvide klædning med skapular (skulderslag) var inspireret af præmonstratensernes ordensdragt. Den sorte kappe, som gav dem tilnavnet sortebrødre, var dragtens overtøj og blev kun båret udendørs. Strømper og sko var obligatoriske for at adskille dem fra sværmeriske asketer.

dominikanere, prædikebrødre, sortebrødre, tiggermunkeorden, stiftet af Dominicus i 1215 for at prædike mod kætterne i Sydfrankrig (albigensere og katharer). Ordenen fik pavelig anerkendelse i 1216-17.

Dominikanerne kom til at præge det intellektuelle liv gennem ordenens egne studier og brødrenes ansættelse ved de nye universiteter. Albert den Stores og især hans elev Thomas Aquinas' brug af Aristoteles' filosofi i teologiens tjeneste skabte en syntese, som fik afgørende indflydelse på resten af middelalderens teologiske arbejde. Gennem nythomismen i 1800-t. har dette arbejde fået betydelig indflydelse på moderne teologi.

I Europa prædikede dominikanerne mod kætterne og blev engageret i den nye inkvisition. Nogle blev udsendt som missionærer til Asien, Afrika, Skandinavien og i 1500-t. til Amerika, hvor fx Bartolomé de las Casas stærkt kritiserede erobrernes grusomheder mod indianerne.

Annonce

De første nordiske dominikanere kom til Lund i 1223 og spredtes hurtigt til Ribe, Visby, Roskilde og Nidaros. Missionen i Østersøen og kristningen af Finland blev foretaget af dominikanere.

Fra begyndelsen blev der oprettet kvindeklostre, men med mindre vægt på studier end på religiøs fordybelse. Danske dominikanerinder fandtes i Skt. Agnete Kloster i Roskilde, som blev stiftet i 1263 af Erik 4. Plovpennings yngste datter Agnes; endvidere fra ca. 1280 i Skänninge, grundlagt af den hellige Birgittas slægtning Ingrid og moderkloster for Kalmar (1299); fra 1403 var der et dominikanernonnekloster på Gavnø.

En ny dominikansk mystik udvikledes i 1300-t., bl.a. af spirituelle kvinder som Katarina fra Siena (d. 1380) samt af Mester Eckhart og Savonarola.

Dominikanerne bevarede tilknytningen til det intellektuelle liv. Efter 1968 undergik ordenen en række organisatoriske og liturgiske ændringer.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kurt Villads Jensen: dominikanere i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. maj 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=65977