• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

cisterciensere

Oprindelige forfattere BPM og UKjaer Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/5096/=ud_a_145332.mp3?revision=3

Cisterciensere. Cistercienserne er udgået fra benediktinerne og bærer en dragt, der er næsten identisk med deres, blot hvid. Under arbejde kan skapularet (skulderslaget) stikkes inden for det obligatoriske sorte læderbælte.

Cisterciensere. Cistercienserne er udgået fra benediktinerne og bærer en dragt, der er næsten identisk med deres, blot hvid. Under arbejde kan skapularet (skulderslaget) stikkes inden for det obligatoriske sorte læderbælte.

cisterciensere, klosterorden, der har udviklet sig fra klostret Cîteaux i Frankrig. Klosterordenen blev grundlagt i 1098 af reformivrige munke fra det nærliggende kloster Molesmes med den hensigt nøje at følge den hellige Benedikt fra Nursias munkeregel fra 500-t. Den første abbed, Robert (1027-1110), blev kaldt tilbage til Molesmes, men hans efterfølger, den engelske Stefan Harding (d. 1134), tog initiativ til klosterreformens udbredelse. Denne blev i 1113 fremmet, da Bernhard kom, sammen med venner og slægtninge. Allerede i 1115 blev Bernhard sendt til Clairvaux for her at grundlægge et datterkloster til Cîteaux. Ved Bernhards død i 1153 var der omkring 350 klostre overalt i Europa.

Ordet cisterciensere kommer af lat. Cistercium, nu Cîteaux.

Cisterciensernes orden blev den første centraliserede klosterorden med årlige møder i Cîteaux (generalkapitler) og regelmæssige inspektionsbesøg (visitatser). Munkene ankom i 1144 til Danmark for at grundlægge Herrevad Kloster i Skåne. Inden år 1200 kom der yderligere otte munkeklostre til: Esrum og Sorø på Sjælland, Holme på Fyn, Vitskøl, Øm og Løgum Kloster i Jylland og Ryd i Slesvig. Knardrup på Sjælland er fra 1300-t. To klostre for kvinder i Slangerup og i Roskilde er formentlig fra slutningen af 1100-t.

Cistercienserforfattere blev hurtigt kendt for en teologi med hovedvægt på det enkelte menneskes oplevelse af kærligheden til medmennesker og til Gud. Bernhards prædikener over Højsangen blev i kirkelige kredse specielt populære som udtryk for cisterciensernes levende åndelige liv. I slutningen af 1100-t. opfordrede pavemagten ordenen til at deltage i kampen mod kætteri i Sydfrankrig samt i kristen mission i Østersøområdet. Den første aktivitet mislykkedes, den anden blev en succes. Ved middelalderens slutning havde cistercienserne ca. 800 klostre, men Reformationen betød en gradvis lukning af mange. Efter næsten samtlige resterende klostres nedlæggelse under Den Franske Revolution oplevede ordenen i 1800-t. en genfødsel. I 1892 dannede munkene af den strenge observans deres egen orden, der er indadvendt og meditativ i sin orientering og kendt som trappisterne. Den anden orden, den almindelige observans, har stået stærkt i Østeuropa. Cisterciensere findes i dag på alle kontinenter. I Danmark eksisterer der et hus for kvinder i Sostrup på Djursland og et trappisthus for mænd på Bornholm.

Annonce

Cisterciensernes arkitektur blev takket være ordenens udbredelse og systematiske opbygning så dominerende i 1100-t., at den nærmest blev synonym med begrebet klosterarkitektur. Fra første færd skabtes en bygningsmodel baseret på cisterciensernes krav om enkelhed og funktionalitet. Anlæggets kerne var den firesidede klostergård, der lå omgivet af kirken mod nord, sakristi, bibliotek, munkenes samlingsrum og deres sovesal mod øst (i hhv. under- og overetagen), køkken og spisesal mod syd og lægbrødrebolig mod vest. Kirken skulle formes over en plan som et latinsk kors; korpartiet var til munkene, mens skibet var reserveret de i ordenens første tid langt flere lægbrødre. Både højkoret og en række kapeller til siderne herfor skulle have en lige afslutning mod øst. Kirkerne kunne være forsynet med en smal forhal mod vest, men måtte ikke have tårne og i en lang periode ingen andre billeder end et malet krucifiks. Stilistisk set er cisterciensernes arkitektur præget af abstrakte skønhedsvirkninger som fx harmoniske forhold mellem de enkelte rumenheder. Karakteristiske elementer som fx den tidlige brug af spidsbuen er hentet i ordenens hjemegn Burgund. Europas ældste velbevarede cistercienserkloster er Fontenay nordvest for Dijon i Østfrankrig, indviet i 1147. Af de danske cistercienserklostre står kun Løgum Kloster med både kirken og dele af klosterfløjene. I bl.a. Sorø er kirken tilbage, mens Vitskøl og Øm henligger som ruiner. Udgravninger har vist, at flere af klostrene, der imponerede ved deres størrelse, først blev fuldt udbygget i senmiddelalderen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Brian Patrick McGuire, Ulla Kjær: cisterciensere i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. april 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=57324