Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Den Tyske Orden

Oprindelig forfatter Selch Seneste forfatter Redaktionen

Skuldertegnet, det sorte kors med hvid kant, gik i arv til det senere preussiske ordenstegn, jernkorset. Den hvide kappe havde Den Tyske Orden tilfælles med andre ridderordener, hvor farven var symbol på renhed.

Skuldertegnet, det sorte kors med hvid kant, gik i arv til det senere preussiske ordenstegn, jernkorset. Den hvide kappe havde Den Tyske Orden tilfælles med andre ridderordener, hvor farven var symbol på renhed.

Den Tyske Orden, gejstlig ridderorden, grundlagt 1198/99 i Palæstina, hvor den snart erhvervede sig betydelige landområder. Frem til 1291 havde ordenens højmester sit hovedsæde i hhv. Akko og Montfort.

Også andre steder fik ordenen store landområder, ikke mindst i Tyskland. På foranledning af hertugen af Masovien begyndte Den Tyske Orden i 1231 en erobring af Preussen, som var tilendebragt i 1285. Samtidig havde ordenen i 1237 overtaget store besiddelser i Livland efter Sværdridderordenens opløsning.

Alligevel var det først efter fordrivelsen fra Det Hellige Land i 1291 og overflytning af ordenens hovedsæde til det preussiske Marienburg (nuværende Malbork) i 1309, at Den Tyske Orden helt og aldeles engagerede sig i Baltikum.

Erobring af Litauen blev nu det primære mål, og ordenen anførte en næsten kontinuerlig række af korstog mod litauerne. Den polsk-litauiske union 1386 og litauernes overgang til kristendommen herefter betød dog, at støtten til Den Tyske Orden hurtigt svandt ind. Tilmed led ordenen i 1410 et alvorligt nederlag til litauerne og polakkerne i Slaget ved Tannenberg.

Annonce

Tiden herefter var præget af krig og indre splid, og Den Tyske Orden måtte i 1466 afstå betydelige landområder til Polen. En stigende sekularisering prægede herefter ordenens baltiske områder, indtil Preussen i 1525 blev et verdsligt fyrstendømme under Polen; i 1562 fulgte Livland efter.

Trods disse territoriale tab mod øst forblev ordenen selvstændig indtil 1809, da den formelt blev ophævet af Napoleon. Reelt levede Den Tyske Orden videre og blev i 1835 under habsburgsk ledelse omdannet til en karitativ orden, der siden 1929 udelukkende har haft præster som medlemmer.

Se også ordener - gejstlige ridderordener.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carsten Selch Jensen: Den Tyske Orden i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=175761