Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

sefardiske jøder

Oprindelig forfatter KWei Seneste forfatter Redaktionen

sefardiske jøder, efterkommere af de jøder, som boede i Spanien og Portugal før uddrivelsen i 1492.

1. ord af hebr. sefardim 'spanske jøder', afledn. af Sefārad 'Spanien (og Portugal)'.

De sefardiske jøder bosatte sig især i Nordafrika, Italien, Tyrkiet, Mellemøsten og på Balkan, hvor de fastholdt deres jødisk-spanske sprog (se judesmo) og kultur. De var ofte højtuddannede og velhavende, hvorfor en del desuden blev modtaget i vesteuropæiske byer. I dag bruges betegnelsen også om de orientalske jøder, som siden staten Israels oprettelse er kommet til landet, bl.a. fra de arabiske lande. De orientalske jøder udgør i dag ca. halvdelen af Israels befolkning. Der er markante kulturelle og religiøse forskelle mellem dem og de ashkenaziske jøder.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karin Weinholt: sefardiske jøder i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=157027