Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

wahhabisme

Oprindelig forfatter JBS Seneste forfatter Redaktionen

wahhabisme, i Vesten den almindelige betegnelse for Muhammad ibn Abd al-Wahhabs islamfortolkning. Tilhængerne bruger selv betegnelsen ahl al-tawhid 'enhedens folk' eller al-muwahhidun 'enhedsdyrkerne', idet islamfortolkningen tager udgangspunkt i forestillingen om Guds enhed, tawhid.

Det er ifølge al-Wahhab den politiske leders pligt at sikre, at islams forskrifter efterleves i det offentlige rum. Al-Wahhab fulgte selv den hanbalitiske retsskole, og hans fortolkning af islam, som regnes for stærkt konservativ, udgør i dag fundamentet for de politiske og sociale regler i Saudi-Arabien og Qatar.

Wahhabisme er endvidere blevet eksporteret til en række andre muslimske lande i kraft af en ihærdig missionsvirksomhed fra især Saudi-Arabien.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Bæk Simonsen: wahhabisme i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=181753