Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

shiisme

Oprindelig forfatter JBS Seneste forfatter Redaktionen

shiisme, shiaislam, gren af islam, der tæller ca. 10% af verdens muslimske befolkning. Shiismen opstod historisk i forbindelse med diskussion om, hvem der kunne betragtes som den rette leder af det islamiske samfund efter Muhammeds død i 632.

Efter shiamuslimsk fortolkning burde Ali ibn Abi Talib, Muhammeds fætter, have været valgt til leder, og efter ham hans efterkommere. Ali blev valgt til kalif, men først i 656, og det lykkedes aldrig nogen af hans arvinger at sikre sig ledelsen af hele det islamiske samfund.

Shiaislam betegner den legitime leder som imam; imamerne betragtes som ufejlbarlige og kan derfor foretage en korrekt fortolkning af Koranen. Shia-islam har også udviklet sin egen retstradition (se jafaritter).

Annonce

Ordet shiisme kommer af arab. shiat (Ali) '(Alis) menighed' og -isme.

På grund af forskellige opfattelser gennem tiden af, hvem der i den givne situation skulle være imam, har shiismen delt sig i flere grupper: fem-imam-linjen (se zaiditer), syv-imam-linjen (se ismailitter) og tolv-imam-linjen, der er den største og den, som findes i Iran.

Iran er det eneste land, hvor shiismen er statsreligion. Ayatollah Khomeini gjorde den shiamuslimske politiske tradition til genstand for en radikal nyfortolkning, der siden blev indarbejdet i Irans grundlov.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Bæk Simonsen: shiisme i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=158408