Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

hajj

Oprindelig forfatter JBS Seneste forfatter MHansen

/@api/deki/files/11560/=ud_a_20204.mp3?revision=1

Muhammed velsigner den sorte sten. Stenen blev senere indmuret i Kabaen i Mekka. Den er midtpunkt for muslimer. Billeder med ansigtet af Muhammed blev forbudt i 1600-tallet.

Muhammed velsigner den sorte sten. Stenen blev senere indmuret i Kabaen i Mekka. Den er midtpunkt for muslimer. Billeder med ansigtet af Muhammed blev forbudt i 1600-tallet.

hajj, den muslimske pilgrimsfærd til Mekka i årets sidste måned, dhu al-hijja, hvori 2-2,5 mio. muslimer fra hele verden deltager. Pilgrimsfærden er et fundamentalt element i islam, en af de fem søjler. Ifølge Koranen (sura 22, 26-30) blev den grundlagt af Abraham og Ismail, mens dens riter blev udformet af Muhammed. Islamisk ret definerer hajj som en religiøs pligt for enhver muslim, hvis han har økonomisk mulighed for den. Inden ankomsten til Mekka skal muslimen iklædes ihram, en særlig hvid klædedragt. På den første dag løber eller går man syv gange rundt om Kabaen, drikker vand fra Zamzambrønden og går eller løber syv gange mellem de små høje Safa og Marwa. På andendagen gennemføres et ritual ved Arafat, en slette lidt uden for Mekka. Dagen efter stenes rituelt nogle søjler, der symboliserer Satan og hans fristelse af Abraham, og der ofres et får (se id al-adha). Pilgrimsfærden afsluttes med endnu et løb syv gange rundt om Kabaen. Den, der har gennemført hajj, betegnes hajji. En mindre pilgrimsfærd til Mekka på andre tider af året betegnes umrah.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Bæk Simonsen: hajj i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=88038