Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

fakir

Oprindelig forfatter SSoen Seneste forfatter Redaktionen

Fakir. Indisk fakir på sømbeslået leje. Selvplageri er i indisk religion en ældgammel metode til opnåelse af særlige åndelige evner. For mange indiske fakirer er hovedformålet dog at demonstrere deres færdigheder over for et publikum.

Fakir. Indisk fakir på sømbeslået leje. Selvplageri er i indisk religion en ældgammel metode til opnåelse af særlige åndelige evner. For mange indiske fakirer er hovedformålet dog at demonstrere deres færdigheder over for et publikum.

fakir, (af arab. faqīr 'tigger, fattig'), ifølge Koranen den, som ikke ejer noget og i enhver henseende er afhængig af Guds hjælp. I sufismen betegner fakir egentlig den, som lever i materiel fattigdom som et nødvendigt stadium på vejen til Gud og har givet afkald på al egoistisk stræben. I senere folkelig sufisme kom fakir til at betegne den omvandrende asket (svarende til persisk dervish). Selvom ordet er af islamisk oprindelse, bruges det i Vesten mest om indiske hinduers asketiske hellige mænd, der i den folkelige fromhed anses for at have mirakuløse evner til fx at gå på gløder, omgås giftslanger eller ligge på et sømbeslået leje.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Svend Søndergaard: fakir i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. februar 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=73991