Den Islamiske Samarbejdsorganisation

Oprindelig forfatter JBS Seneste forfatter Redaktionen

Den Islamiske Samarbejdsorganisation, OIC, Organisation of Islamic Cooperation, før 2011 Organization of the Islamic Conference, organisation af 57 muslimske stater (1916), der på et initiativ af kong Faysal i 1969 formelt blev etableret i 1971 med hovedsæde i Jedda i Saudi-Arabien.

Organisationen er panislamisk og har til hensigt gennem et formaliseret samarbejde at styrke den islamiske verden. Dens øverste organ er de møder, de muslimske statsoverhoveder afholder hvert tredje år. En generalsekretær vælges af alle medlemslande for en periode af fire år. Organisationen var i 1990'erne præget af betydelige modsætninger mellem medlemslandene.