• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

avatara

Oprindelig forfatter FM-K Seneste forfatter Redaktionen

avatara, i indisk mytologi en guddoms tilsynekomst på Jorden i menneske- eller dyreskikkelse. Det er ikke en genfødsel, men guden antager synlig form af egen fri vilje. Avatarafænomenet sættes hovedsagelig i forbindelse med guden Vishnu.

Ordet avatara er sanskrit avatāra 'nedstigning'; gengives som regel med 'inkarnation'.

Mest kendt er to af hans avataraer: Rama, hovedpersonen i det store helteepos Ramayana, og Krishna, en af de mest populære gudeskikkelser i hinduismen. I en passage i det religiøst filosofiske læredigt Bhagavadgita forklarer Krishna begrebet således: "Hver gang retten svinder og uretten vokser, så skaber jeg mig selv. I hver tidsalder fødes jeg på ny for at beskytte de gode, for at tilintetgøre de onde og for at genopbygge retten".

Se også avatar.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Frede Møller-Kristensen: avatara i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. september 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=42463



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. avatara Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik