Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Agni

Oprindelig forfatter FM-K Seneste forfatter Redaktionen

Agni, (sanskrit 'ild'), ildens gud i vedareligionen. Som offerild er Agni et vigtigt bindeled mellem guder og mennesker. Agni modtager ofringerne og bringer dem videre til guderne. Han færdes både i himlen, i luften og på jorden, og som kosmisk princip er Agni et forbindelsesled mellem disse tre verdener. I himlen fødes han hver morgen som solen. Han tændes i tordenskyerne, og i form af lynild kommer han ned på jorden. Her fødes han daglig, når mennesket tænder ild. Agni er en af de allervigtigste guder i Rigveda; ca. 200 hymner er rettet til ham.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Frede Møller-Kristensen: Agni i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. juli 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=34153