• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Perseus

Oprindelig forfatter CGTor Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/22666/=ud_a_18616.mp3?revision=2

Perseus med Medusas hoved. Marmorstatue udført 1804-06 af Antonio Canova (1757-1822).

Perseus med Medusas hoved. Marmorstatue udført 1804-06 af Antonio Canova (1757-1822).

Perseus, græsk heros, søn af Zeus og Danae, hvis far, kong Akrisios i Argos, ikke troede på sin datters historie om, at Zeus havde besvangret hende som en gylden regn, men frygtede et orakelsvar om, at hans barnebarn ville tage magten fra ham.

Derfor sendte han mor og barn til havs indespærret i en kiste, som drev i land på øen Serifos, hvor de blev optaget i kong Polydeukes' hus. Da kongen senere forelskede sig i Danae og gerne ville af med Perseus, sendte han ham ud for at hente Medusas hoved. (Medusa var den eneste dødelige af de tre gorgoner, hvis blik kunne forstene enhver).

Med hjælp fra Athena og Hermes skaffede Perseus sig et par vingesandaler, en sæk og Hades' usynlighedshat. Han fløj nu over sø og land til gorgonerne, og ved at se på Medusa gennem et blankt bronzespejl kunne Perseus, usynlig som han var, hugge hovedet af hende og stoppe det i sækken, hvorefter Pegasos sprang ud af Medusas blod.

Annonce

Perseus redder Andromeda fra havuhyret, som i denne lidt plumpe skulptur af Johannes Wiedewelt ikke ser så frygtindgydende ud. 1760-69 udførte Wiedewelt en række mytologiske og allegoriske figurer i sandsten og norsk marmor, der blev opstillet rundt om i Fredensborg Slotshave. I baggrunden ses Fredensborg Slot.

Perseus redder Andromeda fra havuhyret, som i denne lidt plumpe skulptur af Johannes Wiedewelt ikke ser så frygtindgydende ud. 1760-69 udførte Wiedewelt en række mytologiske og allegoriske figurer i sandsten og norsk marmor, der blev opstillet rundt om i Fredensborg Slotshave. I baggrunden ses Fredensborg Slot.

Senere kom helten til etiopiernes land, hvor han reddede kong Kefeus' datter Andromeda fra døden. Hun var blevet udset til at skulle ædes af et havuhyre som sonoffer til Poseidon, men Perseus dræbte uhyret og flygtede med prinsessen til Serifos, hvor han forstenede Polydeukes og hans familie med Medusas hoved. Senere fik Athena hovedet, som hun satte på sin ægide.

Perseus drog nu til Argos for at besøge sin morfar. Akrisios flygtede af angst for orakelsvaret, men alligevel mødtes de tilfældigt ved en sportskonkurrence. Her dræbte Perseus sin morfar ved et vådekast med en diskos, og således gik orakelsvaret i opfyldelse. Perseus afstod fra tronen i Argos og endte sine dage som konge i Tiryns.

På grunsd af navneligheden opfattedes Perseus som stamfader til perserne. Perseussagnet har været meget populært i billedkunsten lige fra arkaisk tid.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Chr. Gorm Tortzen: Perseus i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=140952