Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Paris

Oprindelig forfatter CGTor Seneste forfatter Redaktionen

Paris, prins Paris, i Iliaden og andetsteds ofte kaldet Alexandros, i græsk mytologi søn af kong Priamos i Troja. Af de tre gudinder Hera, Athena og Afrodite udpegede Paris Afrodite som den smukkeste (se også Eris). Hun lod ham til gengæld vinde den skønne Helenas kærlighed. Men Helena var allerede gift med kong Menelaos, og da Paris bortførte hende, førte det til udbruddet af Den Trojanske Krig. Paris' dom har siden antikken været et hyppigt anvendt motiv i billedkunsten.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Chr. Gorm Tortzen: Paris i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=138845