Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Marsyas

Oprindelig forfatter CGTor Seneste forfatter Redaktionen

Marsyas, i græsk mytologi en satyr eller silen, der opfandt den græske "fløjte". Ifølge en anden version samlede Marsyas den op efter dens opfinder Athena, der fandt den uklædelig at spille på, fordi hendes kinder udspiledes under spillet.

I overmod udfordrede Marsyas den lyrespillende Apollon til en musikkonkurrence, men tabte, og for at statuere et eksempel flåede Apollon Marsyas levende. Marsyas' skæbne er et yndet motiv i klassisk og nyere kunst.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Chr. Gorm Tortzen: Marsyas i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. februar 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=122429