Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kekrops

Oprindelig forfatter CGTor Seneste forfatter Redaktionen

Kekrops, i græsk mytologi den første konge i Athen, født af jorden og med tydelige chthoniske træk: halvt menneske, halvt slange. Efter athensk tradition byggede Kekrops den første borg på Akropolis, Kekropia, samlede Attikas befolkning i tolv byer og indførte kult og de første love. Han blev dyrket som hero i Erechtheion, og i athensk litteratur omtales befolkningen som kekropider, dvs. efterkommere af Kekrops, der som han var født af jorden og ikke som andre omkringboende var indvandret til landet. Se også Pandrosos og athenske sagnkreds.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Chr. Gorm Tortzen: Kekrops i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=105303