• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Io

Oprindelig forfatter CGTor Seneste forfatter Redaktionen

Io, i græsk mytologi datter af flodguden Inachos og en præstinde for Hera i Argos. Zeus blev forelsket i Io, og for at beskytte hende mod Heras jalousi omskabte han pigen til en kvie. Hera opdagede listen og satte først uhyret Argos til at vogte kvien; senere sendte hun en kobremse, som fik den stakkels Io til at blive vanvittig og bisse. På sin flugt kom hun til Egypten, hvor hun fødte Epafos. Efter at have genvundet fornuftens brug blev hun til den egyptiske gudinde Isis. Se Argos (Den argiviske sagnkreds).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Chr. Gorm Tortzen: Io i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=99102