• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hades

Oprindelige forfattere CGTor og HHors Seneste forfatter Redaktionen

Hades bortfører Persefone. Vægmaleri fra ca. 340 f.Kr., fundet 1977 i de makedonske kongegrave i Aigai (Vergina).

Hades bortfører Persefone. Vægmaleri fra ca. 340 f.Kr., fundet 1977 i de makedonske kongegrave i Aigai (Vergina).

Hades, den græske underverdensgud, søn af Kronos, bror til Zeus og Poseidon, gift med Persefone. Ved fordelingen af kosmos fik Zeus himlen, Poseidon havet, og Hades dødsriget, "Hades' hus", ofte blot kaldt Hades.

I porten til hans hus, som ligger under Jorden eller langt ude mod vest, vogter hunden Kerberos, så ingen sjæle slipper ud, når Charon har fragtet dem over floden Styx til det trøstesløse mørke, hvor ingen ønsker sig hen. Nogle græske helte (Odysseus, Herakles, Orfeus) besøgte dog underverdenen, og beskrivelser derfra findes i Odysseens 11. sang.

Hades opfattes som en grum, men retfærdig hersker over de døde, og selvom han også overvåger Sisyfos', Tantalos' og andre forbryderes straffe, har han intet fælles med persiske, jødiske og kristne djævleforestillinger. Hades dyrkedes ikke selvstændigt som dødsgud, men spillede en vigtig rolle i kulten i Eleusis, hvor hans tilnavn Pluton 'den rige' antyder agerbrugsreligionens opfattelse af død, begravelse, frugtbarhed og ny grokraft som en cyklus.

Annonce

I antikkens kunst afbildes Hades (på etruskisk Aitu eller Calu) som en skægget mand, ofte tronende, evt. sammen med sin hustru Persefone eller i færd med at røve hende fra Jordens overflade. I den etruskiske kunst kan Hades desuden være iført en ulvekappe, hvor ulvens hoved benyttes som hjelm.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Chr. Gorm Tortzen, Helle Winge Horsnæs: Hades i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=87843