Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Faidra

Oprindelig forfatter CGTor Seneste forfatter Redaktionen

Faidra, (lat. Phaedra; da. Fædra), i græsk mytologi datter af kong Minos; gift med Theseus. Myten om Faidra er en variant af Potifarmotivet: Faidra forelsker sig i sin stedsøn Hippolytos, som afviser hendes tilnærmelser. Som hævn beskylder hun Hippolytos for voldtægt, og Theseus, som tror hende og ikke sønnen, får Poseidon til at slå Hippolytos ihjel. Faidra begår selvmord.

Myten er grundlaget for tre store tragedier: Euripides' Hippolytos (428 f.Kr.), Senecas Phaedra (50 e.Kr.) og Racines Phèdre (1677). Herman Bangs roman Fædra (1883) skrev han selv om til skuespillet Ellen Urne (1885).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Chr. Gorm Tortzen: Faidra i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=73957