Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Det Gyldne Skind

Oprindelig forfatter CGTor Seneste forfatter Redaktionen

Det Gyldne Skind, i græsk mytologi skindet af den magiske vædder, som Frixos og Helle flygtede på til Kolchis ved Sortehavet; skindet var målet for argonauternes togt, som Jason ledede.

Bag myten ligger måske en primitiv metode til udvinding af guld i de lilleasiatiske floder, som er beskrevet af den græske historiker Herodot: Guldet, der førtes med strømmen fra åbne årer, blev opsamlet i den fedtede uld på fåreskind, som blev lagt ud i floden, hvorefter guldet kunne bankes ud af det gyldne skind.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Chr. Gorm Tortzen: Det Gyldne Skind i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=87420