• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Demeter

Oprindelige forfattere LA og TFH Seneste forfatter Redaktionen

Demeter, gudinde, forbundet med afgrødernes vækst, specielt kornets. I Demeterhymnen (sandsynligvis fra 600-t. f.Kr.; se de homeriske hymner) fortælles myten om, at Demeters datter Kore røves af Hades, underverdenens gud. Demeter lader al plantevækst sygne hen og tvinger dermed guderne til at skaffe hendes datter tilbage. Kore må dog i al fremtid tilbringe en tredjedel af året under jorden som Hades' dronning; i denne funktion identificeres hun med Persefone.

2. led af navnet Demeter kommer af græsk meter 'moder.

Mor og datter var hovedguddommene i de eleusinske mysterier; se Eleusis. En anden vigtig Demeterfest var Thesmoforiefesten; se attiske fester. Som frugtbarhedsgudinde opviser Demeter mange træk, der stiller hende på linje med de chthoniske guder, men hun er i den traditionelle mytologi slægtsmæssigt forbundet med de olympiske guder.

Demeter blev i arkaisk tid fremstillet stående eller tronende, iført lang kjortel og med diadem eller polos (høj hovedbeklædning); hun kan også ses i busteform og med en pattegris i armene. I klassisk tid er hun kendetegnet ved en moderlig fremtoning og attributter som scepter eller fakkel og kornaks, således i skulpturer fra Eleusis; sammen med de øvrige olympiske guder ses hun på Parthenontemplets østfrise og i østgavlen (440-432 f.Kr.). Demeter og Persefone vises sammen på vaser og relieffer i klassisk tid, Demeter med scepter og iklædt peplos, Persefone med fakkel og iført den løsere chiton, ofte ved et alter, evt. med Triptolemos.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lene Andersen, Tobias Fischer-Hansen: Demeter i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=62974