• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Danae

Oprindelig forfatter CGTor Seneste forfatter Redaktionen

Danae, malet ca. 1560 af Tintoretto; Musée des beaux-arts, Lyon. I højrenæssancen blev myten om Danae et kendt motiv i kunsten, anvendt af Correggio og Tizian mfl., senere også af Rembrandt. Tintoretto har i denne version søgt at fastholde det øjeblik, da Zeus i skikkelse af en gylden regn besvangrer Danae. Guldregnen er fremstillet som guldmønter.

/@api/deki/files/6149/=ud_a_18432.mp3?revision=2

Danae, i den græske mytologi datter af kong Akrisios i Argos, mor til Perseus. Zeus forelskede sig i Danae, som pga. et orakelsvar var muret inde i et tårn; han forvandlede sig til en gylden regn og trængte ind til hende gennem taget. Da Danae efterfølgende fødte Perseus, troede Akrisios ikke på det guddommelige faderskab og spærrede mor og barn inde i en kiste, som han sendte til havs. Den drev i land på øen Serifos, hvor kong Polydeukes tog imod dem.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Chr. Gorm Tortzen: Danae i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=60829