• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Apollon

Oprindelige forfattere CGTor og HHors Seneste forfatter Redaktionen

Apollon og Artemis dræber Niobes børn. Detalje af græsk vasemaleri, 400-t. f.Kr.

Apollon og Artemis dræber Niobes børn. Detalje af græsk vasemaleri, 400-t. f.Kr.

Apollon, latin Apollo, i den græske mytologi gud for musik og digtning, lægekunst, spådomskunst og bueskydning; søn af Leto og Zeus, far til Asklepios.

Apollon er en af de mest sammensatte græske gudeskikkelser. Han er også den mest "græske" af de olympiske guder og er selve mandsidealet såvel i fysisk skønhed og styrke som i intellektuel og kunstnerisk formåen. Apollon er musernes anfører, han er mester i bueskydning og i strengespil på den lyre, han har fået af Hermes; som sin søster Artemis kan han ramme menneskene med sine sygdomspile. Apollon vogter nidkært på alle sine færdigheder, hvilket myterne om Niobe og Marsyas viser.

Frem for alt er Apollon dog guden, der kan spå om fremtiden i sine orakler (i Delfi, Klaros, Didyma). I Delfi måtte Apollon først dræbe Python, den frygtelige slange eller drage, der herskede over orakelstedet. Dragedrabet som motiv kendes fra mange religioner; i Delfi blev kampen symbolet på den nye gud, hvis uovervindelige kræfter gjorde ham til oraklets herre. I denne rolle bar han tilnavnet Loxias 'Den krogede'.

Annonce

Hans orakelsvar spillede en vigtig rolle ved grækernes kolonigrundlæggelser, og hans kult fandtes i alle græske byer. Tilnavnet Foibos (lat. Phoebus) tolkes almindeligvis som 'Den strålende', 'Den blændende', 'Den, som renser'.

Apollon optræder i nogle myter (Orestes) som guden, der slutter en slægtsfejde, og han står som symbolet på en ny samfundsorden baseret på lov og ret. Apollon opfattes (især senere i antikken) som lysets gud og blev ofte fremstillet med strålekrans (Helios). I romersk kejsertid blev han identificeret med Solen (Sol Invictus).

Apollons hellige træ er laurbærtræet (Dafne), hvis grene derfor endnu bruges til hæderskranse for digtere og musikere. Hans mange og lutter ulykkelige kærlighedsaffærer er bemærkelsesværdige: myterne om Dafne, Hyakinthos, Koronis og Kassandra.

Apollon rejste ifølge mytologien bort fra Delfi om vinteren og blev afløst af Dionysos; en dybereliggende modsætning mellem de to guder og deres indflydelse på det menneskelige sind findes allerede udtrykt i Euripides' tragedie Bacchanterne; se også apollinsk-dionysisk.

Apollons oprindelse som guddom og betydningen af hans navn er omstridt; i Iliaden er Apollon på trojanernes side, og ifølge nogle teorier stammer han fra Lilleasien; ifølge andre er han oprindelig fra det nordvestlige Grækenland (hyperboræere). Gamle kulttitler (fx Markmuse-, Ulve- og Græshoppedræber) viser Apollon som en hyrde- og vegetationsgud, men lige fra arkaisk tid har hans intellektuelle sider været de vigtigste.

Beskrivelsen af Apollon i den homeriske digtning har dannet grundlag for antikkens billedfremstillinger. I den græske kunst ses sideløbende to hovedtyper af Apollonafbildninger. I den ældste, fra ca. 700 f.Kr., er den dødbringende og helbredende gud afbildet som en (halv)nøgen, buebevæbnet yngling. I den anden, der optræder fra midten af 600-t. f.Kr., ses han som en fuldt påklædt kithara(lyre)spiller, enten i kort rejsedragt eller i lang kappe. I begge tilfælde har han som regel langt hår, i kithara-typen af og til også skæg.

Fra 500-t. f.Kr. lå Apollons ikonografi fast. Som den nøgne yngling optræder han enten alene, fx i kuros-typen, eller i kampscener, fx på vestgavlen af Zeustemplet i Olympia; som kithara-spiller ses han i gudeforsamlinger, således på Parthenontemplets østfrise. Han fremstilles ofte i færd med at ofre i en helligdom sammen med gudinderne Artemis og Leto. Fra slutningen af 500-t. f.Kr. fik det musiske element voksende betydning: den kithara-spillende Apollon blev afbildet med laurbærgren i hånden (Apollon Dafneforos) og som anfører for muserne (Apollon Musagetes).

Fra hellenistisk tid ses også en nøgen kithara-spillende Apollon, der opnåede stor popularitet i romersk tid. Han kunne også forenes med andre, evt. lokale guder, fx i Thrakien, hvor han blev afbildet til hest. Scener med Apollon og Orestes opnåede stor popularitet i Syditalien i 300-200-t. f.Kr.

I etruskisk kunst optræder Apollon, kaldet Aplu, fra midten af 500-t. f.Kr. Opfattelsen af Aplu forandredes meget gennem tiden: indtil ca. 500 dominerede hans dødbringende og hævnende aspekter, ofte sammen med dødsdæmoner; i 400-t. f.Kr. ses bueskytten, mens han i 300-t. f.Kr. knyttedes til Dionysos og blev afbildet med laurbærkrans eller scepter, ofte i selskab med kvinder. Bedst kendt er den store terrakottastatue Apollon fra Veji, (Villa Giulia, Rom), der udgjorde en del af den statuegruppe, som udsmykkede tagryggen på Portonacciotemplet i Veji fra ca. 500 f.Kr.

Hovedet og skulderpartiet fra den berømte marmorstatue af Apollon Belvedere, der findes i Vatikanmuseet i Rom. Romersk kopi efter en græsk originalskulptur fra 300-t. f.Kr.

Hovedet og skulderpartiet fra den berømte marmorstatue af Apollon Belvedere, der findes i Vatikanmuseet i Rom. Romersk kopi efter en græsk originalskulptur fra 300-t. f.Kr.

I romersk kunst var fremstillingerne af Apollon udviklet af de græske typer, og mange græske statuer kendes kun i romerske kopier. Det gælder fx Apollon Sauroktonos ('Firbensdræberen') efter en bronzeoriginal af Praxiteles fra 300-t. f.Kr. (Vatikanet og Louvre) og Apollon Belvedere; denne blev fundet nær Rom i slutningen af 1400-t. og blev som en af de første antikke skulpturer indlemmet i Vatikanets samlinger i Belvedere-paladset.

I de følgende 400 år blev Apollon Belvedere beundret som et af den græske kunsts betydeligste værker, bl.a. af nyklassicismens billedhuggere Bertel Thorvaldsen og Antonio Canova.

Blandt talrige andre Apollonfremstillinger kan nævnes Rafaels fresko Parnasset i Vatikanet og Giovanni Lorenzo Berninis skulptur Apollon og Dafne i Villa Borghese i Rom.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Chr. Gorm Tortzen, Helle Winge Horsnæs: Apollon i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 27. marts 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=39120