Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

ikonostas

Oprindelig forfatter A-MGr Seneste forfatter Redaktionen

Ikonostas. I den russisk-ortodokse Aleksander Nevskij Kirke i København er der i ikonostasen (billedvæggen), der adskiller menigheden fra kirkens helligste del, indsat en dobbeltdør i midten med to døre på hver side. Seks små ikoner er indfældet i dobbeltdøren, mens feltet ovenover og de fire enkeltdøre er udsmykket med store ikoner. Fotografiet er taget i forbindelse med en af kirkeårets fester; derfor er tre ikoner fremlagt på pulte. Aleksander Nevskij Kirken, der blev indviet i 1883 i overværelse af zar Aleksander 3., er udsmykket af historiemaleren Fjodor Bronnikov (1827-1902) og andre russiske kirkekunstnere og håndværkere.

Ikonostas. I den russisk-ortodokse Aleksander Nevskij Kirke i København er der i ikonostasen (billedvæggen), der adskiller menigheden fra kirkens helligste del, indsat en dobbeltdør i midten med to døre på hver side. Seks små ikoner er indfældet i dobbeltdøren, mens feltet ovenover og de fire enkeltdøre er udsmykket med store ikoner. Fotografiet er taget i forbindelse med en af kirkeårets fester; derfor er tre ikoner fremlagt på pulte. Aleksander Nevskij Kirken, der blev indviet i 1883 i overværelse af zar Aleksander 3., er udsmykket af historiemaleren Fjodor Bronnikov (1827-1902) og andre russiske kirkekunstnere og håndværkere.

ikonostas, (af gr. eikon 'billede' og stasis 'ståen, stilling'), den billedvæg (ikonvæg), der deler en ortodoks kirke i en hellig del, hvor kun gejstligheden må opholde sig, og en profan del for menigheden. Oprindelsen er det såkaldte templon, en slags korskranke af marmorplader med relieffer og tre døråbninger flankeret af søjler, mellem hvilke der hang gardiner. I slutningen af 1000-tallet satte man ikoner ind mellem templons vægge. Fra denne periode kendes billedvægge dækket med sølv såvel som med emalje, fx i Pala d'Oro, Venezia. Ikonerne i disse billedvægge kan som motiver have Kristus som ypperstepræst, Jomfru Maria, ærkeenglen Mikael, Johannes Døber, andre helgener eller kirkeårets hovedfester: bebudelsen, forklarelsen på bjerget, korsfæstelsen, pinsen, Marias død osv. Fra 1400-tallet kendes kunstfærdigt udskårne træikonostaser, og de blev ret hurtigt enerådende på Balkan og i Rusland.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anne-Mette Gravgaard: ikonostas i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=96270