Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

filistre

Oprindelig forfatter JStr Seneste forfatter Redaktionen

filistre, navnet på et folkeslag, der beboede Palæstinas kyst med de fem byer Gaza, Ashdod, Ashkalon, Gat og Ekron. I Bibelen er de en magt allerede i dommertiden (ca. 1200-ca. 1020 f.Kr.), kendt fra fortællingerne om Samson (Dom., kap.13-16). Senere kendes de fra historierne om kong David, fx Davids kamp med Goliat (1.Sam., kap.17). Der var ofte krig mellem filistrene og Juda, indtil filistrene blev underlagt Assyrien i 713 f.Kr.

Ordet filistre kommer af hebraisk pelishtim.

Historisk var filistrene en gruppe blandt de såkaldte havfolk, der som led i en række folkevandringer angreb Egypten under Ramses 3. (1198-1166 f.Kr.). Havfolkenes oprindelse er usikker, men sprogligt og arkæologisk peger den i retning af den ægæiske verden og Balkan. Først bosatte de sig på Cypern og i den nordlige Levant, hvorfra de trængte frem mod Egypten; de blev slået i et land- og søslag, afbildet i Ramses 3.s dødetempel i Medinet Habu og blev som vasaller bosat på kystsletten. Udgravninger har bragt materielle levn af deres kultur for dagen, ikke mindst den særprægede filistæiske keramik, der blev udviklet efter deres bosættelse, og templer og paladser, der er præget af den ægæiske oprindelse.

I løbet af få århundreder blev de assimileret med den lokale kultur. Filistrene har givet navn til Palæstina.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
John Strange: filistre i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=75825