• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Paradis

Oprindelig forfatter NPLem Seneste forfatter Redaktionen

Paradis, i den græske oversættelse af Det Gamle Testamente brugt om Edens have, hvori de første mennesker levede, indtil de efter syndefaldet forvistes af Gud (1.Mos., kap. 2-3). I denne have står kundskabens træ og livets træ, og fra Paradis udspringer de fire verdensfloder; der slås ikke ihjel, mennesker og dyr lever alene af havens frugter.

Ordet Paradis kommer af lat. paradisus, af gr. paradeisos 'have, paradis', af avestiskpairidaēza 'indhegnet jagthave'.

I Det Nye Testamente benyttes Paradis bl.a. i Jesu svar på korset til den ene røver: "I dag skal du være med mig i Paradis" (Luk. 23,43). Den senere kristne tradition hentede sine forestillinger om Paradis i den antikke jødiske tradition, hvor Paradis ved tidernes ende genåbnes for menneskene. Nu bliver Paradis stedet, hvor de velsignede afdødes sjæle mødes og dermed modstykket til Helvede, hvor de fordømte sjæle skal pines til evig tid, en forestilling, der kunstnerisk fik sin fornemste udformning af Dante i Den guddommelige komedie (ca. 1307-21).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Peter Lemche: Paradis i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. april 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=138504