Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jahve

Oprindelig forfatter BMR Seneste forfatter Redaktionen

Jahve. Det såkaldte tetragram, Jahves navn på hebraisk. Øverst som det oprindelig blev skrevet, uden vokaltegn; nederst som det skrives med vokaler. Når teksten skulle læses højt, sagde man ordet Adonaj ('Herren') i stedet for Jahve, da Guds navn ikke måtte nævnes. Derfor indsatte man vokaltegnene fra adonaj i ordet Jhvh, da man i 800-t. satte vokaler i den hebraiske skrift, som indtil da havde været skrevet uden. Stavemåden har givet anledning til den i dag mest anvendte form af Guds navn: Jehova.

Jahve. Det såkaldte tetragram, Jahves navn på hebraisk. Øverst som det oprindelig blev skrevet, uden vokaltegn; nederst som det skrives med vokaler. Når teksten skulle læses højt, sagde man ordet Adonaj ('Herren') i stedet for Jahve, da Guds navn ikke måtte nævnes. Derfor indsatte man vokaltegnene fra adonaj i ordet Jhvh, da man i 800-t. satte vokaler i den hebraiske skrift, som indtil da havde været skrevet uden. Stavemåden har givet anledning til den i dag mest anvendte form af Guds navn: Jehova.

Jahve, i Det Gamle Testamente (GT) navnet på Israels gud. Udtalen er sandsynlig, men ikke helt sikker, fordi ærefrygt for gudsnavnet på et tidligt tidspunkt førte til et forbud mod at udtale det (se Herren). I 2.Mos. 3,14 sættes navnet i forbindelse med det hebraiske ord for at 'være (til stede)', og nogen sikrere tydning er ikke fundet.

I GT sættes Jahvedyrkelsen i forbindelse med udvandringen fra Egypten. Moses skildres som modtager og formidler af Jahves åbenbaring, om end noget tyder på, at Jahve oprindelig var stammegud for midjanitterne, som Moses' hustru Sippora stammede fra (2.Mos. 18,12).

Af de gammeltestamentlige overleveringer, bl.a. De Ti Bud, kan udledes nogle markante træk hos Jahve. Han er en skinsyg gud, der ikke tåler, at hans folk dyrker andre guder (1. bud). Han er hellig, dvs. urørlig og absolut uafhængig af mennesker (Es. 31,3; Hos. 11,9). Forbuddet mod at afbilde Jahve udspringer formentlig af frygt for at krænke Jahves hellige majestæt (2. bud). Jahve er en handlende, ofte krigerisk gud, der fra udvandringen af Egypten styrer sit folk gennem nedkæmpelse af dets fjender (Dom., kap.5).

Annonce

I løbet af kongetiden træder nye træk hos Jahve frem; Jahve er konge (Es., kap.6) og skaber (Salme 29). I samme tidsrum hævder profeterne med styrke det gamle krav om at dyrke Jahve og ham alene. En egentlig monoteisme kommer til udtryk hos profeterne i tiden fra og med eksilet i Babylon, 587/586 f.Kr.

Se også jødedommen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Mikael Rosendal: Jahve i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=100479