• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Højsangen

Oprindelig forfatter HJLJ Seneste forfatter Redaktionen

Højsangen, Salomons Højsang, bog i Det Gamle Testamente, del af dennes tredje del, "Skrifterne". Dens forfatter er ifølge legenden kong Salomon; forskningen daterer normalt dens nedskrift til engang mellem 500 og 100-t. f.Kr.

I traditionel jødisk og kristen udlægning er Højsangen blevet forstået som et billede på det inderlige forhold mellem Gud og Israel, hhv. kirken. I synagogen oplæses den ved påskefesten. Umiddelbart fremtræder bogen som en samling menneskelige kærlighedsdigte, fremsagt som en art vekselsang mellem en ung mand og en ung kvinde, Salomo og Shulamit.

Højsangen er enestående i GT ved sin intense erotiske atmosfære, isoleret fra gudsdyrkelse (Jahve nævnes ikke) og fra det sociale livs realiteter. Det litterære motiv er ofte genbrugt i både verdslig og religiøs lyrik, fx hos H.A. Brorson.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans J. Lundager Jensen: Højsangen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=95497