• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

De Ti Bud

Oprindelig forfatter BMR Seneste forfatter Redaktionen

De Ti Bud. Moses med Moselovens tavler.

De Ti Bud. Moses med Moselovens tavler.

De Ti Bud, Dekalogen, den hævdvundne betegnelse for en række religiøse og etiske påbud og forbud, overleveret i Det Gamle Testamente (2.Mos. 20,1-17 og 5.Mos. 5,6-21). De Ti Bud står i 2.Mos. umiddelbart efter beretningen om Jahves åbenbaring på Sinai og efterfølges af den lovsamling, der kaldes Pagtsbogen. Indtil 1800-t. opfattede man derfor De Ti Bud som en israelitisk grundlov, der gik tilbage til Moses. I betragtning af De Ti Buds store uensartethed ligger det dog nærmere at betragte dem som et relativt sent sammensat religiøst-moralsk kompendium, en samling grundregler for menneskers religiøse og sociale liv.

I jødisk tradition betragtes De Ti Bud som grundlaget for al jødisk lovgivning. Deres betydning for kristen etik fremgår af evangelierne (Matth. 5,21-48) og af Paulus' referencer til dem (Rom. 7,7; 13,9). I kristendommen har De Ti Bud fra første færd indtaget en central plads i den etiske belæring og, ikke mindst siden Reformationen, i børneopdragelsen. I Luthers Lille Katekismus optræder de som rettesnor for alle, der "frygter og elsker Gud".

Buddene begynder med en kort prolog, i hvilken Jahve præsenterer sig.

Annonce

1. bud er et forbud mod at dyrke andre guder end Jahve, en grundfordring med stor udbredelse i den gammeltestamentlige litteratur (fx Sl. 81,10; Hoseas 13,4); videre forbydes fremstilling af kultfigurer som genstand for tilbedelse.

2. bud er et forbud mod at bruge Jahvenavnet til onde formål, idet det har en iboende kraft, der kan misbruges magisk og til mened og forbandelse.

3. bud har påbudsform. Hviledagen er en hellig dag, der ikke må vanhelliges med arbejde. I 5.Mos. er begrundelsen social, mens den i 2.Mos. henviser til, at sabbatten er en med skabelsen givet guddommelig ordning.

4. bud er også positivt formuleret. Det taler ikke til børn (som det ofte er blevet forudsat), men til voksne, som har pligt til at sørge for deres gamle forældre.

5.-7. bud er ganske korte, men væsentlige. De beskytter medmenneskets liv, ægteskab og ejendom. Forbuddet mod at begå drab gælder mord, drabet med rovlyst eller privat fjendskab som motiv. At "bryde et ægteskab" (6. bud) vil sige at have seksuelt samkvem med en anden mands hustru.

8. bud opfattes populært som indskærpelse af sandhedspligten, men drejer sig om det mere alvorlige at skade sit medmenneske gennem falsk vidneforklaring.

9. og 10. bud, forbuddene mod at "begære", føjer intet til forbuddene mod ægteskabsbrud og tyveri og er muligvis engang indføjet for at opfylde titallet.

De Ti Bud
Inddelingen af De Ti Bud varierer en del: I jødedommen regnes således prologen, "Jeg er Herren din Gud...", for første bud, og forbuddene mod andre guder og mod billeder under ét for det andet. Den vestlige kirke, bortset fra de reformerte kirker, har siden Augustin en lignende praksis, idet prologen dog ikke regnes med, men det sidste bud deles i to for at opretholde titallet. Den østlige kirke og de reformerte kirker fraregner også prologen, men tager forbuddene mod andre guder og mod billeder som to bud.
Her følger teksten efter 2.Mos. 20,1-17 (den autoriserede bibeloversættelse fra 1992) med den inddeling, der findes i Martin Luthers Lille Katekismus fra 1529.
  • Gud talte alle disse ord: "Jeg er Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten, af trællehuset.
  • 1. bud Du må ikke have andre guder end mig. Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden. Du må ikke tilbede dem og dyrke dem, for jeg, Herren din Gud, er en lidenskabelig Gud. Jeg straffer fædres skyld på børn, børnebørn og oldebørn af dem, der hader mig; men dem, der elsker mig og holder mine anbefalinger, vil jeg vise godhed i tusind slægtled.
  • 2. bud Du må ikke bruge Herren din Guds navn til løgn, for Herren vil aldrig lade den ustraffet, der bruger hans navn til løgn.
  • 3. bud Husk sabbatsdagen og hold den hellig. I seks dage må du arbejde og gøre alt, hvad du skal; men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud. Da må du ikke gøre noget som helst arbejde, hverken du selv eller din søn eller datter, træl eller trælkvinde eller dine husdyr, og heller ikke den fremmede i dine byer. For på seks dage skabte Herren himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer, men den syvende dag hvilede han. Derfor har Herren velsignet sabbatsdagen og helliget den.
  • 4. bud Ær din far og din mor, for at du må få et langt liv på den jord, Herren din Gud vil give dig.
  • 5. bud Du må ikke begå drab.
  • 6. bud Du må ikke bryde et ægteskab.
  • 7. bud Du må ikke stjæle.
  • 8. bud Du må ikke vidne falsk mod din næste.
  • 9. bud Du må ikke begære din næstes hus.
  • 10. bud Du må ikke begære din næstes hustru, hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Mikael Rosendal: De Ti Bud i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=172008