• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

langfredag

Oprindelig forfatter CThod Seneste forfatter Redaktionen

langfredag, fredag før påskesøndag, kristen helligdag, som højtideligholdes til minde om Jesu korsfæstelse, død og gravlæggelse. Navnet er særligt for de nordiske sprog og hentyder måske til, at dagen som faste- og abstinensdag eller som en sorgens dag føltes lang.

Fejringen går tilbage til ceremonierne i Gravkirken i Jerusalem i 300-t., hvor denne dag havde en særlig liturgi med bibelske læsninger, hymner og bønner, men uden eukaristi (nadver).

Lidelseshistorien (passion) efter Johannesevangeliets tekst står centralt i den romersk-katolske kirkes langfredagsliturgi, til hvis led også hører de såkaldte improperier. I folkekirken tændes alterlysene ikke på langfredag undtagen under altergang, og præsten ifører sig ikke messeklæder (jf. Den Danske Alterbog, 1992). Se også påske.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Christian Thodberg: langfredag i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. juni 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=114463