julemad

Julemaden indeholder meget gamle træk. Den forandres, men langsomt.

Fra katolsk tid stammer skikken med klipfisk juleaften.

Den store højtidsdag var juledag, hvor der serveredes saltmadsfad (sulefad) med flæsk, sylte, skinke og pølser ledsaget af grønlangkål eller stuvet hvidkål. I Sverige er dette mønster bevaret med lutfisk juleaften og skinke juledag; dog påbegyndes skinken nu i mange hjem juleaften.

Først i midten af 1800-tallet, da juleaften blev den vigtigste højtid i Danmark, fortrængtes klipfisken af gåse-, ande- eller flæskesteg med æbler og svesker, sovs, kartofler og rødkål. Denne menu har holdt sig til i dag. Højtidsgrøden var risengrød kogt på mælk og ledsaget af juleøl, i 1900-tallet efterhånden afløst af risalamande.

De protestantiske familier i Tyskland serverer juleaften and eller gås som hos os, mens juleaftensmaden i katolske hjem er karpe, hvilket også gælder i flere centraleuropæiske lande. Gås med kastanjer kommer på bordet juledag. I Frankrig havde hver region tidligere sine særlige retter, men i dag er kalkun med kastanjer almindelig ved natmåltidet efter midnatsmessen. I Storbritannien og USA spises kalkun juledag, i England ledsaget af christmas pudding.

Tidligere tiders mange højtidstraditioner inden for bagning er nu kun bevaret i julen, hvor det fine hvedebrød og en lang række kager stadig hører hjemme. Såvel klejner som peberkager (brune kager) og pebernødder, honningkager, konfekt, frugt og nødder går tilbage til middelalderens festmåltider, mens småkager som fx vaniljekranse, finskbrød og jødekager kom til i 1800-tallet. Desuden findes specielle kager, fx den pompøse christmas cake, i den engelsktalende verden.