Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Aton

Oprindelig forfatter JPoS Seneste forfatter Redaktionen

Akhnaton og hans dronning Nefertiti løfter hænderne i bøn til solguden Aton. Solskivens strålearme holder ankhtegnet, livets tegn, hen foran kongeparret. Deres to ældste prinsesser ledsager bønnen med raslen af sistraer, hellige rangler. Billede på grænsestele vest for byen al-Amarna nær Hermopolis.

Aton, egyptisk navn for Solen som himmellegeme, dvs. solskiven til forskel fra solguden. Solguden kaldes dog lejlighedsvis Aton.

Under Akhnatons religiøse reform blev Aton således en betydningsfuld del af både kongens og den reformerede solguds navn. Det altdominerende religiøse motiv i denne periode, dvs. omkring 1360 f.Kr., er billedet af kongen alene eller af den kongelige familie, der dyrker Solen under åben himmel.

Solens stråler er ofte udstyret med hænder, der rækker tegnet for liv, ankh, ned til de kongelige.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Podemann Sørensen: Aton i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=41665