• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

naturlig teologi

Oprindelig forfatter NHGr Seneste forfatter Redaktionen

naturlig teologi, bestræbelsen på at erkende Gud på grundlag af den menneskelige fornuft eller erfaring uden støtte i skrift, tradition, særlige åbenbaringer mv.

I middelalderen blev den naturlige teologi anvendt som en støtte for åbenbaringsteologien, særligt gennem gudsbeviserne, jf. Rom. 1,20. 1600-t. var den naturlige teologis blomstringsperiode (se deisme), men siden blev tanken om gudsbeviser forkastet af filosofferne David Hume og Immanuel Kant.

Fra teologisk hold er den naturlige teologi blevet kraftigt afvist af Martin Luther, Karl Barth mfl., mens der navnlig i den angelsaksiske verden gøres forsøg på at udarbejde mere beskedne former for naturlig teologi.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Henrik Gregersen: naturlig teologi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. april 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=130438



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. naturlig teologiMarker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik