Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Treenighed

Oprindelig forfatter KBN Seneste forfatter HaAn

Treenighed er i vestlig kristen kunst ofte blevet fremstillet som nådestolen: Den tronende Gud Fader holder sin korsfæstede Søn foran sig, mens Helligåndens due svæver over dem. Denne støbte og ciselerede sølvmedalje med en diameter på 10,3 cm er udført i 1544 af Hans Reinhard i Leipzig; med sit høje relief er den en teknisk præstation. Den findes på Den Kongelige Mønt- og Medaillesamling, Nationalmuseet. Medaljens bagside er afbildet ved artiklen om trosbekendelser.

Treenighed er i vestlig kristen kunst ofte blevet fremstillet som nådestolen: Den tronende Gud Fader holder sin korsfæstede Søn foran sig, mens Helligåndens due svæver over dem. Denne støbte og ciselerede sølvmedalje med en diameter på 10,3 cm er udført i 1544 af Hans Reinhard i Leipzig; med sit høje relief er den en teknisk præstation. Den findes på Den Kongelige Mønt- og Medaillesamling, Nationalmuseet. Medaljens bagside er afbildet ved artiklen om trosbekendelser.

Treenighed, trinitet, teologisk betegnelse for det kristne gudsbegreb, ifølge hvilket Gud som Fader, Søn og Helligånd på én gang er tre og én; se også gud (kristendommens gudsbegreb).

I NT fremtræder Gud som Jesu Kristi guddommelige Fader, som Jesus Kristus selv og som den guddomsånd, der ledsager Jesus Kristus og vidner om hans guddommelighed (fx Mark. 1,9-11; Joh. 1,32-33 og 5,19-47; Rom. 1,4). Dog var det først i oldkirken, at en treenighedslære udformedes, og kirkens bekendelse til den treenige Gud fandt sin form (jf. Matth. 28,19; se den apostolske trosbekendelse).

I de østlige kirker blev bekendelsen til den treenige Gud hurtigt genstand for teologisk strid om forholdet mellem Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånd; se fx den arianske strid. Den nikæno-konstantinopolitanske bekendelse slog i 381 fast, at de tre såkaldte personer i Treenigheden er af samme guddommelige væsen, men at Faderens stilling dog er særlig, fordi Gud Fader er ophav til både Sønnen og Ånden. Vestlig tradition understreger i højere grad Faderens, Sønnens og Åndens ligebyrdighed. Gud Fader ses her som ophav til Gud Søn, mens Helligånden siges at "udgå" fra Faderen og fra Sønnen; herved betones også Kristi betydning for gudserkendelsen (se også filioque). I de treenighedsteologiske udkast, som er frembragt i 1900-t., er den østlige og vestlige tilgang til dette spørgsmål ikke sjældent forsøgt tænkt sammen.

Annonce

Med treenighedslæren udtrykkes på én gang Guds evige væsen som kærlighed, nemlig kærligheden mellem Fader, Søn og Ånd, og Guds herredømme over historien, nemlig for så vidt som Gud både er skaber, opretholder og den, der kommer. Ligeledes udtrykkes, at Gud netop som treenig i evighed er én. Treenighedsteologien har ofte måttet bruge filosofiske begreber for at udtrykke den trinitariske gudstro, som også har inspireret megen kunst og symboldannelse.

Se også nådestolen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kirsten Busch Nielsen: Treenighed i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=173966