Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hans Poulsen Resen

Oprindelig forfatter Grane Seneste forfatter Redaktionen

Hans Poulsen Resen. Usigneret og udateret kobberstik, formentlig fra 1600-t. Dette portræt af den indflydelsesrige teologiske professor og Sjællands magtfulde biskop har tidligere været tilskrevet kobberstikkeren Albert Haelwegh.

Hans Poulsen Resen. Usigneret og udateret kobberstik, formentlig fra 1600-t. Dette portræt af den indflydelsesrige teologiske professor og Sjællands magtfulde biskop har tidligere været tilskrevet kobberstikkeren Albert Haelwegh.

Hans Poulsen Resen, 1561-1638, dansk teolog. Han blev student 1581, studerede et par år i København og drog 1584 som hovmester for en ung adelsmand på en europæisk rejse, der varede syv år. I Wittenberg blev han 1588 magister, og efter hjemkomsten 1591 blev han professor i dialektik og vikar for Sjællands biskop og i 1597 professor i teologi. Fra 1615 til sin død var han Sjællands biskop.

Som nidkær vogter af den reformatoriske tradition og støttet af kongens gunst for Resen hårdt frem mod alle afvigelser. Han arbejdede ivrigt for latinskolens reform og for katekismeundervisningen. I 1607 udgav han en ny oversættelse af Bibelen fra hebraisk og græsk, der betød et brud med inspirationen fra Luthers bibeloversættelse. Resen var en myndig og dygtig biskop, der øvede et strengt tilsyn med præsterne og gjorde meget for at højne almuens kundskaber både verdsligt og kristeligt. Hans forfatterskab, både det folkelige og det lærde, byggede på traditionen fra Melanchthon.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Leif Grane: Hans Poulsen Resen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=150542