• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Erik Pontoppidan

Oprindelig forfatter CEP Seneste forfatter Bodil Hammer

Erik Pontoppidan. Samtidigt portrætmaleri, udført af ukendt kunstner; Frederiksborgmuseet.

Erik Pontoppidan. Samtidigt portrætmaleri, udført af ukendt kunstner; Frederiksborgmuseet.

Erik Pontoppidan, 1698-1764, dansk teolog og topografisk forfatter; efter en årrække som sognepræst blev han 1735 hofpræst, 1747 tillige biskop i Bergen og 1755 prokansler ved Københavns Universitet, hvor han siden 1738 havde været ekstraordinær professor i teologi.

Pontoppidan er blandt de betydeligste kirkelige personer i statspietismens periode under Christian 6., og hans omfangsrige forfatterskab spænder over geografi og topografi, historie og folklore. Særlig kendt er Pontoppidans Den Danske Atlas, grdl. af ham med to bind (1763-64) og fortsat af Hans de Hofman; som beskrivelse af hele landet er det en forløber for Trap Danmark (se J.P. Trap). I den teologiske del af forfatterskabet blev Sandhed til Gudfrygtighed (1737) af særlig betydning som katekismeforklaring, skrevet på Christian 6.s anmodning som standard for den nyindførte konfirmationsundervisning. Dette skrift dannede skole i Danmark i 50 år og i Norge i 100 år og er nok den bog af en dansk forfatter, der er trykt i flest eksemplarer; værket er tillige oversat til en række sprog. Herudover er Pontoppidans vigtigste bøger opbyggelsesbogen Troens Speil (ty. 1727; da. 1740), romanen Menoza (3 bd., 1742-43) og pastorallæren Collegium Pastorale Practicum (1757).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carsten Elmelund Petersen: Erik Pontoppidan i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. september 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=144005